Hvorfor skal vi nulstilles?

Fysisk og mental sundhed hænger sammen, og i vores hektiske verden er mange af os udfordret på begge områder.

Det koster på energi- og produktivitetskontoen for den enkelte og på bundlinjen for virksomhederne – og der findes ikke en hurtig løsning eller en pille, der kan fikse det for os.

Det skal vi gøre sammen!

Hvorfor Vital Reset?

Vital Reset er et unikt sundhedskoncept, der hjælper virksomheder med at løfte den mentale og fysiske sundhed hos deres medarbejdere – og skabe en hverdag med højere trivsel, øget effektivitet, reduceret sygefravær og forbedret medarbejdertilfredshed.

Vi tror på, at en helhedsorienteret tilgang, hvor vi arbejder med både den enkelte medarbejder og med fællesskabet på arbejdspladsen, er nøglen til at skabe varige positive forandringer.

Vital Reset er en omfattende genstart, der inkluderer individuelle sundhedsmålinger, løbende vejledning, tilpassede handlingsplaner og fællesskabsindsatser inden for kost, motion, søvn og mental styrke.

Vores indsatser er baseret på princippet om, at man med mange små skridt kommer længst.

Læs mere

Det er tid til en genstart af sundhed i krop, sjæl og psyke ∗

Kost

En sund kost har en positiv indvirkning på energiniveauet og den mentale skarphed – og det er ikke nødvendigt at lave den store kursændring for at skabe endnu flere af de gode dage.
For os handler det nemlig ikke om at være fanatiske og undgå alle lækre godbidder. Det handler om balance. Vi har rygsækken fuld af enkle hverdags-hacks, der kan gøre en stor forskel for både energiniveauet, koncentrationsevnen og følelsen af velvære – og vi glæder os til at dele dem med jer.

Motion

Regelmæssig motion er en naturlig lykkepille, der gør os gladere, mere sejlivet og løfter den mentale velvære til nye højder. I behøver ikke finde hele timer i en travl hverdag – vores erfaring er, at bare 15 min. et par gange om ugen skaber en bølge af positive effekter som mindre sygdom, mere modstandsdygtighed, glæde og energi. Som en del af vores program får I naturligvis inspirerende og konkrete hverdags-tiltag, der giver resultater.

Søvn

Vi tilbringer en betydelig del af vores liv i drømmeland, og det er ikke uden grund. Det er når vi sover, at vores kroppe reparerer sig selv og vores hjerner ”rydder op”. Søvn styrker hukommelsen, evnen til at lære – løfter humøret, regulerer appetitten og forbedrer immunsystemet. Mange sover dog dårligt og for lidt. Derfor brænder vi for at give jer enkle og effektive tips til en bedre søvnkvalitet.

Slow down

Husker I at tage mentale pauser? I en hektisk hverdag er det nemt at køre på med fuld fart – og glemme at finde tid til at ”slibe øksen” og sørge for, at vi mentalt er den skarpeste version af os selv.
Vi hylder de små skridts princip og introducerer i vores program enkle slow down-øvelser, der på få minutter øger nærværet, det mentale overskud og effektiviteten.