Gitte er drevet af en stærk passion for at inspirere og hjælpe mennesker og organisationer til at genstarte deres vitale sundhed – og opnå en mere energifyldt og produktiv hverdag.
Med dén passion i hånden har Gitte kontinuerligt udbygget sin ekspertise inden for kost, motion, søvn og mentale pauser, så hun med enkle, effektive redskaber kan hjælpe både dig og din virksomhed til en endnu bedre hverdag.
Gitte har over 20 års erfaring som sundhedsrådgiver, sygeplejerske, RAB-godkendt akupunktør. Med hende i front, hviler vital reset på det bedste fra både traditionel og holistisk sundhedsforebyggelse og -forbedring.
Caroline er uddannet fysioterapeut og har arbejdet med kommunal genoptræning, hvor hun har mødt mange forskellige mennesker og livshistorier. Det har givet hende en dyb forståelse for samspillet mellem krop og sind og en stor interesse for, hvordan vi kan styrke trivsel uanset livsvilkår.
Hun har løbende videreuddannet sig indenfor sundhed. Caroline arbejder helhedsorienteret med både fysisk og mental sundhed – på en måde, der er meningsfuld og bæredygtig i hverdagen.
Hun brænder for kroppens intelligens, følger med i ny viden og arbejder altid med nysgerrighed, respekt og uden løftede pegefingre – hos Caroline er der plads til refleksion og forandring i trygge rammer.
Jesper og Louise driver til dagligt virksomheden Shining Eyes, der arbejder med det strategiske og personlige lederskab i en kompleks og foranderlig verden.
I fællesskab er de enormt optaget af at inspirere mennesker og virksomheder til at lykkes endnu bedre ved at gøre noget godt. Derfor der er mange stærke synergier mellem Vital Reset og Shining Eyes – ikke mindst missionen om at bidrage til at flest mulige får det bedste ud af sig selv og livet, både på det personlige plan og arbejdsmæssigt.
Jesper og Louise findes i baggrunden af Vital Reset som sparringspartnere for Caroline og Gitte.
Because we mind!